Aabenraa Statsskole

Barselsvikariat i administrationen på Aabenraa Statsskole

Vi søger en ny medarbejder til vores administration på skolen og er derfor på udkig efter en teamplayer, der kan lide at have mange berøringsflader.
Er du god til at skabe struktur og bevare overblikket samt dit gode humør, selvom arbejdsdagene til tider byder på uventede opgaver? Som vores nye kollega kommer du til at være en del af en levende og dynamisk arbejdsplads i udvikling. Det er en spændende stilling, hvor du sammen med dine kollegaer er med til at gøre en forskel for skolens elever og ansatte. Du vil både være ankerperson på konkrete funktioner og samtidig indgå i en række administrative opgaver, der trækker tråde til hele skolen. Vores arbejdsmiljø er uformelt, og organisationsstrukturen er flad. Vi er gode til at arbejde sammen og har - også når vi har travlt – altid tid til at stoppe op, sparre med og inspirere hinanden.

Hvis alt dette er noget, som du værdsætter på din arbejdsplads, glæder vi os til at høre fra dig.

Vi søger en administrativ medarbejder til et barselsvikariat pr. 1. august 2024. Ansættelsen forventes at vare til 1. maj 2025, men der kan blive mulighed for forlængelse.  Den ugentlige arbejdstid er på 25-30 timer.

Stillingens indhold:
Du kommer til at arbejde med daglig drift - både selvstændigt og i samarbejde med skolens øvrige ansatte. Administration, ledelsesbetjening, udlån af undervisningsbøger, telefonpasning og ad hoc administrative opgaver er en del af arbejdsopgaverne. Det er en spændende stilling, hvor du selv kan være med til at sætte dit præg på de forskellige opgaver – og selvfølgelig hjælper vi dig godt i gang.

Faglige kvalifikationer:

  • Du har relevant administrativ uddannelse (f.eks. kontoruddannelse, administrationsbachelor, cand. mag. eller anden relevant baggrund).
  • Stærke analytiske evner
  • Evne til at tilrettelægge, prioritere og strukturere arbejdsopgaver
  • Erfaring med og flair for at arbejde i administrative systemer

Personlige egenskaber:

  • Evne til både at arbejde selvstændigt og sammen med andre
  • Fleksibel og i stand til at håndtere skiftende arbejdsmængder, korte deadlines og mange henvendelser.
  • I stand til at bevare overblikket i en til tider hektisk og uforudsigelig hverdag
  • Nysgerrig, initiativrig, robust og handlekraftig
  • Udadvendt og villig til at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder:

  • Personligt og fagligt udviklende job
  • Varierende arbejdsopgaver
  • Selvstændighed i opgavevaretagelsen
  • Stor berøringsflade og flere forskellige samarbejdspartnere
  • Dygtige, engagerede og sociale kollegaer
  • Godt arbejdsmiljø og arbejdstider, der ofte matcher skoleferierne

Om skolen:

På Aabenraa Statsskole har vi ca. 700 elever og 90 ansatte. Selvom skolen er stor, har vi tæt samarbejde og god kontakt mellem de forskellige medarbejdergrupper. Efter endt arbejdsdag samles vi flere gange årligt til sociale arrangementer. Vi har et sundt arbejdsmiljø, gode rammer for udførelse af arbejdet og en kultur for at fremme kvaliteten i arbejdet.

Besøg skolen på www.statsskole.dk.

Ansøgningen bedes vedlagt eksamensbeviser, referencer og andre relevante bilag.

Ansøgningsfrist tirsdag den 21. maj 2024.  

Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 30. maj 2024.

Yderligere oplysninger hos uddannelsesleder Susanne Thomsen eller rektor Lone Mailandt-Poulsen.

Telefon: 74 62 23 11

Du kan søge stillingen på www.gymnasiejob.dk

Gå ind på gymnasiejob.dk. Vælg ”administrativ medarbejder” under fanen ”stillingskategori”. Find annoncen og tryk ”søg jobbet” og tryk ”opret bruger. Indsend herefter din ansøgning.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst samt i overensstemmelse med dine kvalifikationer.

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Aabenraa Statsskole
  • Adresse
    Forst Allé 14, 6200 Aabenraa
  • Geografi
    Region Syddanmark
  • Stillingskategori
    Administrativ medarbejder
  • Ansættelsesforhold
    Deltid
  • Ansættelsens start
    01-08-2024
  • Jobnr.
    67547
  • Ansøgningsfrist
    21-05-2024
Opret jobagent
På baggrund af dette job