Årsvikar i samfundsfag til Maribo Gymnasium

Årsvikariat i samfundsfag på Maribo Gymnasium

Maribo Gymnasium søger en årsvikar med tiltrædelse den 1. august 2024 til undervisning i samfundsfag i kombination med et andet fag inden for gymnasiets fagrække. Vi er interesserede i at høre fra såvel erfarne som nyuddannede lærere med eller uden pædagogikum.

Maribo Gymnasiums bygninger er tidssvarende med fine faciliteter for både elever og lærere. I skoleåret 2024-25 har skolen 285 elever og 33 lærere. Maribo Gymnasium udbyder både stx og hf. Maribo Gymnasium samarbejder også med Maribo Skole om en gymnasieforberedende 10. klasse. Fra skoleåret 2024-25 udbyder skolen en international linje (Global Studies), hvor undervisningssproget vil være engelsk i visse fag, bl.a. samfundsfag A. Global Studies vil være tæt knyttet til Femern-projektet.

Der er på gymnasiet et dynamisk udviklingsmiljø og gode arbejdsforhold. Der er et stærkt kollegialt fællesskab og mentorordning til nyansatte. Gymnasiet stiller en bærbar computer til rådighed for lærerne, og hver lærer har egen arbejdsplads på et fagkontor. Der er ikke tilstedeværelseskrav ud over undervisningstimer, møder, vejledning mm.

Du er meget velkommen til at besøge os, og du kan læse mere om Maribo Gymnasium på skolens hjemmeside. Har du yderligere spørgsmål, kan du rette henvendelse til rektor Michael Levy Bruus på tlf. 5091 5184.

Ansøgning med relevante bilag og eksamensbeviser sendes pr. mail til maribo.gymnasium@maribo-gym.dk senest fredag den 17. maj 2024 kl. 10.00. Ansøgninger behandles løbende.

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Maribo Gymnasium
  • Adresse
    Refshalevej 2, 4930 Maribo
  • Geografi
    Region Sjælland
  • Undervisningsfag
    Samfundsfag
  • Stillingskategori
    Adjunkt/lektor
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid & Deltid
  • Ansættelsens start
    01-08-2024
  • Jobnr.
    67538
  • Ansøgningsfrist
    17-05-2024
Opret jobagent
På baggrund af dette job